Kategori: Florida

Vi lander i Orlando kl. 17.50, og efter ca. 1½ times ventetid ved immigration finder vi nemt vores lejebil hos Avis. Vi får udleveret en GMC Terrain, som er ny og ren. Vi har lidt problemer med at få vores downloadede GPS til at virke, så vi tager ruten fra lufthavnen til hotellet på Google Maps i stedet. Det er ved at blive mørkt, og vi kan mærke, at vi lige skal vænne os til de amerikanske færdselsregler. Men bilen med automatgear er nem at køre bortset fra at den ikke kan dreje skarpt.

Vi finder hotellet, Rosen Inn Universal Orlando, og da vi tjekker ind, får vi at vide, at der godt nok er en booking til os, men først fra dagen efter! Ikke lige hvad vi har brug for efter en lang flyvetur, Sigrid er småsyg, og jeg kan også mærke, der er noget på vej. Heldigvis har hotellet plads, og vi kan få et værelse, som vi kan blive på under hele opholdet. Vi skriver til rejsebureauet, som refunderer beløbet. Og så en kuriositet: Fra første færd oplever vi kontraster fra Danmark, da der på hotellet er vagter fuldt udstyret med automatvåben og skudsikre veste. Noget anderledes end, hvad vi er vant til.

Hotellet ligger lige op af en motorvej med kig til temaparken Vulcano Bay. På værelset er der køleskab, mikroovn, og elkedel, så vi kan opbevare lidt mad. Der er en fin pool med badehåndklæder, en restaurant og en lille kiosk. I forhold til temaparker som Universal Studios og Disneyland ligger hotellet meget centralt, og det er nemt og hurtigt at køre dertil. Med lidt god vilje i gåafstand, men vejene er ikke beregnet til fodgængere. Og når man skal hjem fra parkerne, er man så træt, at man er glad for at køre derfra i bil. Fra hotellet kører også shuttle busser, som skal bestilles dagen før. Rosen Inn Universal Orlando er et fint middelklassehotel til at overnatte på, når dagene tilbringes andre steder.

Sygdom og prikkerunde

Om natten bliver jeg dårlig, har ondt i halsen, feber, hoster, snotter og kaster op. Sigrid hoster stadig og er snottet. Hos Dan tikker beskeder ind fra kolleger med beklagelser over, at sparerunden har ramt ham. WTF?! Velkommen på ferie i Florida!

Dan arbejder som lærer i Odense Kommune, som kører en stor sparerunde. 42 lærere er indstillet til afskedigelse eller i bedste fald omplacering. Mens jeg ligger syg, og Sigrid sover, prøver Dan at få et overblik over situationen,  og hvad han skal indsende for at blive indstillet til overflytning og ikke fyring – med frist på datoen for hjemrejsen! Det er ikke nemt at udfylde diverse dokumenter på telefon og iPad, men efter flere afteners arbejde med svingende wifi og svigtende software  lykkes det.

Oplevelser i Orlando

Vi har planlagt at bruge tre dage i Universal Studios og at køre til Kennedy Space Center i Cape Canaveral. Der er masser af andre tilbud i Orlando, bl.a. mange andre temaparker, som vi på forhånd har valgt fra, og f.eks. et Titanic-museum, som vi godt vil se, men ikke har energi til at besøge. I stedet tager vi tilbage til hotellet, hvor jeg plejer influenzaen, og Dan og Sigrid bader i poolen.

Universal Studios

Vi har bestilt billetter hjemmefra. Et tilbud, hvor vi får fire dage for to dages pris. Vi kan ikke overskue at begynde at ændre i vores rejseprogram, så vi tager i Universal den første dag, selvom Dan er fuldt optaget af at ringe hjem i forbindelse med fyringsrunden, og jeg er syg. Man kan meget på panodiler! Vi siger til os selv, at vi må prøve at abstrahere fra de ydre faktorer og nyde, at nu er vi endelig, hvor vi i så lang tid har glædet os til at være.

Og når vi gør det, er Universal gennemført. Vi bruger den første dag på at få et nogenlunde overblik over parken og prøver enkelte forlystelser. Så ved vi, hvad vi skal fokusere på dag 2, hvor vi har billetter til fast track og kan springe køerne over. Det viser sig at være en god prioritering, for den første dag bruger vi lang tid i Diagon Alley, som er helt fantastisk detaljeret og køber en tryllestav i Olivanders butik. Den kan bruges flere steder til “trylleri”. Vi tager til Hogsmeade med Hogwarts Express fra King’s Cross Station. Komplet med uforlignelig efterligning af den rigtige station, rigtigt tog fra perron 9 3/4 med udsigt fra togvinduet til London, engelsk og skotsk landskab og til sidst Hogwarts.

På dag nr. to går vi målrettet efter Harry Potter-forlysterne og får udnyttet vores fast track-billetter fuldt ud. Vi er vilde med The Escape from Gringott’s, Harry Potter and the Forbidden Ride og Flight of the Hippogriff og prøver dem nok fem gange hver. Sidst på dagen vover vi os også ind i Jurassic World, som også er et besøg værd. Der ville vi nok bruge lidt mere tid en anden gang.

Som et kuriosum lægger vi mærke til, at mange gæster transporteres rundt i små eldrevne køretøjer. Vi tænker, at det er handicappede og synes, at det er dejligt, at de har mulighed for at komme nemt omkring i parken. Så ser vi en fællesnævner: Mange af dem er ekstremt overvægtige og kører rundt, fordi afstandene er for lange at tilbagelægge til fods. Det er selvfølgelig også dejligt, at de nemt kan komme rundt og nyde parken, men det er så stor en kontrast hjemmefra. Ved forlystelserne er der også prøvesæder, som man skal kunne sidde i for at tage forlystelsen. På den måde kan meget overvægtige afgøre, om det kan betale sig at stille sig i kø.

Kennedy Space Center

På dag nr. 3 kører vi tidligt fra hotellet for at være på Kennedy Space Center kl. 9, når de åbner. Det tager ca. en time at køre dertil. Lige før vi er der, ser vi et skilt, hvor der står “Launch today. Space X Falcon Heavy“. Det viser sig, at en planlagt opsendelse blev aflyst dagen før og i stedet skal ske, når vi er der. Det er den bedste overraskelse længe, og vi beslutter at blive der hele dagen til opsendelsen ca. kl. 18.30.

Vi får at vide, at vi som det første skal tage bussen til den store udstillingshal, for den lukker ved frokosttid på opsendelsesdage. Mens vi står i kø, ser vi en masse hvidhovede ørne, der kredser omkring højt over os. Vi ser flere fra bussen og også reder langs vejen. Vi ser også et par alligatorer i vandhullerne langs vejen. Vi er fascinerede af de ærkeamerikanske dyr.

NASA er en stor oplevelse for os alle tre. Lige fra hejsning af det amerikanske flag og den amerikanske nationalsang kort før, centeret åbner, til tur ud i den store udstillingshal tæt på affyringsramperne for bl.a. at se Saturn V, ørne og alligatorer og udstilling af rumfærgen Atlantis. Der er masser af udstillinger, som både børn og voksne får meget ud af, og vi når også at se en biograffilm om hele rumfærgeprogrammet.

Opsendelse af Space X

Men den største oplevelse er at se opsendelsen af Elon Musks Space X-raket Falcon Heavy. Man kan købe billet til at se opsendelser tættere på, men man kan også se dem et stykke derfra på selve besøgsstedet.  Helt fra morgenstunden kan vi mærke en særlig stemning. Flere af gæsterne i køen kender hinanden fra dagen før, hvor opsendelsen oprindeligt skulle være sket, men blev aflyst pga. vindforholdene. Hele dagen taler både gæster og ansatte om opsendelsen, og om aftenen sætter folk sig på græsset med mad og holder skovtur inden opsendelsen. Der er storskærm fra et tv-program, der sender live, og her lærer vi også om en del detaljer. Det soniske brag fra brandstoftankene, da de rammer lydmuren på vej ned var vildt at opleve.

Siden turen til Kennedy Space Center er Sigrid total NASA-fan, kender Mercury-programmet,  Apollo-programmet i detaljer og navnene på diverse astronauter. Det er så også timet perfekt med 50-året for månelandingen, og hendes første historieopgave er en tidslinje for rumkapløbet! Vi ser også alle de rumfilm, vi kan komme til som Apollo 13, Mænd af rette støbning og Gravity og diverse dokumentarfilm.

Dropper sidste dag i Universal

Hjemmefra havde vi tænkt at bruge en del af dag nr. 4 i Universal, inden vi kører mod Fort Myers. Men vi er mætte af oplevelser, larm, mange mennesker, og vi trænger til at slappe af efter sygdom og tanker om job. Man kan sagtens bruge en tredje dag i Universal. Vi var tilfredse med udvalgte dele og glade for fast track-billetter den ene dag.

Mad i Orlando

Mindre end en km fra vores hotel ligger verdens største McDonald’s. Den skal vi selvfølgelig prøve, og udover den sædvanlige menu, kan man også få pizza, pasta og lækre kager og kaffe fra en café. Vi holder os alligevel til stamretterne, selvom jeg er skuffet over salaten, hvis ingredienser ikke er ændret siden tiden som udviklingsstudent og slet ikke lever op til moderne og fyldige salat, som man efterhånden kan få på McD i Danmark.

Vi køber også pap-pizza fra hotellets lille kiosk og prøver en enkelt gang morgenmadsbuffet. Det er ok uden at være prangende. Ellers køber vi morgenmadsprodukter og toast med på hotelværelset. Absolut ikke prangende og ingen overraskende madoplevelser. Med den lidt skæve start på ferien bruger vi energien på temaparkene i stedet.

Efter morgenmaden kører vi mod Fort Myers Beach fra Orlando. Nu begynder vores road trip! Uden stop tager turen ca. tre timer, og vi klarer den på fem. Vi kører gennem mindre byer, hvor det er tydeligt, at der ikke er så mange penge mellem hænderne. Landskabet er fladt og ensformigt, men det er spændende og tankevækkende at se et andet USA end turistområdet i Orlando. Vi har et par stop undervejs og handler i en kæmpestor Wallmart, da vi nærmer os hotellet. Der bruger vi mere end en time. Vi er nysgerrige efter at se alle de amerikanske produkter, og vi fascineres af endeløse rækker dedikeret kun til morgenmadsprodukter, færdigretter, is, sodavand, brød osv.

Da vi når Fort Myers Beach bliver vi en anelse skuffet. Fra bilen kan vi ikke se stranden pga. al bebyggelsen. Der er bygget langs hele vejen og ofte i højden. Ind imellem ligger nogle ældre feriehuse klemt ind mellem nye store feriehuse, hoteller eller lejlighedskomplekser. Vi snakker om, at vi godt kan se fidusen i den danske restriktive lovgivning om bebyggelse langs kysterne, så flere kan få glæde af naturen.

Outrigger Beach Resort Fort Myers

Vi glæder os til at slappe af og bade efter nogle hektiske dage i Orlando. Vi når Outrigger Beach Resort, hvor en ældre hippieagtig herre med halvlangt hvidt hår og hud præget af adskillige år i solen giver anvisninger til parkering på Outrigger, og vi går i receptionen for at tjekke ind. Her er den ene receptionist i gang med at overfuse den anden pga. en forlagt kuglepen. Den sure receptionist går ind bagved, og vi betjenes af den anden. Hun er til gengæld meget venlig og hjælpsom, da hun lige har sundet sig.

Outrigger består af to aflange bygninger, hvorimellem receptionen ligger forrest, p-pladser er placeret i midten og ned mod stranden er der pool og strandbar og -café. Vi får værelse på første sal, og vi bliver glædeligt overrasket, da vi låser os ind. Værelset er nyrenoveret og lyst med dejligt stort og lækkert badeværelse, spisebordsmøbler og ikke mindst komfur, ovn, mikroovn, brødrister og stort køleskab og fryser. Der er ikke altan, men på den udendørs gang er der to stole ved hver lejlighed. Andre hotelgæster kan så komme forbi på vej til deres værelser, men i det mindste er der mulighed for at sætte sig uden for.

Vi skal selvfølgelig afprøve poolen hurtigst muligt. Den er fin og god til både børn og voksne, og man kan tage badehåndklæder ved poolen. Efter kort tid spiller et lille live band fra strandcaféen, lige ved siden af poolen, op. Det er højt og tager noget af fornøjelsen. Der er en del andre danskere på hotellet, og vi får at vide, at det er en daglig begivenhed fra ca. kl. 17, men også at det stopper igen efter et par timer. Flere modne amerikanske gæster 60+ er glade for underholdningen og får sig nogle drinks og en svingom.

Oplevelser i Fort Myers Beach

Vi går aftenture langs stranden. Den er meget bred med fint, hvidt sand og børnevenlig uden for høje bølger. Så langt øjet rækker er der bygninger lands stranden, både etagebyggeri og mindre boliger. Det er ikke så pænt, men det er dejligt at gå tur langs stranden. Der er fred og ro, og det nyder vi efter Orlandos temaparker.

Vi bader en enkelt gang i havet og mange timer i poolen. Der er vi glade for at være, og vi vænner os efterhånden til musikken sidst på eftermiddagen. Vi får læst, spillet, snakket og hvilet. Skønt.

Konkylier og store strandskaller

Vi har læst, at man på nærliggende Sanibel Island kan samle de flotteste muslingskaller og konkylier. Så der kører vi ud om formiddagen på dag 2. Vi finder dog ingen pæne skaller, men det er interessant at se øen, hvor man ikke må bygge højere end træerne. Derfor er der meget mere grønt at se på. Og aldrende feriegæster med Trump-kasketter på og huse med Trump-bannere.

Et par dage står Sigrid og jeg op ved daggry og går til stranden for at se, hvad der er skyllet ind. Vi samler de flotteste konkylier og muslingeskaller. Virkelig hyggeligt og dejligt tidsfordriv.

Shopping i Miromar Outlet Mall

Vi er blevet anbefalet at køre til Miromar Outlet Mall, ca. en halv times kørsel fra hotellet. Vi er ikke de store shoppere, men håber alligevel at kunne købe f.eks. sneakers og lidt sommertøj. Det lykkes ikke, for selvom der er mange butikker, synes vi ikke, at udvalget er så stort eller at der er særligt store besparelser at hente. Det er ikke turen værd for os.

Mad i Fort Myers

Vi får anbefalet en skalfiskerestaurant tæt på hotellet, men kommer aldrig derhen. Vi er så glade for værelsets køkkenfaciliteter og laver selv mad et par dage. Ellers tager vi take away med hjem. Om morgenen får vi spejlæg, og vi bager chocolate chip cookies af færdigkøbt dej.

På shoppingturen kommer vi forbi en IHOP (International House of Pancakes), som Sigrid har hørt meget om hjemmefra. Det skal vi prøve, og Sigrids eventyrlyst rækker til “Swedish pancakes” med nutella og banan. Hun er meget tilfreds. Dan og jeg får omelet med amerikanske pandekager til dessert. Et lidt tungt måltid med meget lækker sirup til pandekagerne.

Efter fire dejlige dage i Fort Myers Beach skal vi videre til The Florida Keys. Vejen går over Everglades, og vi vil på airboat ride. Vi kører efter Speedy’s Airboat Tours, som Outrigger har anbefalet. På vej derned er landskabet stadig meget fladt og mangroven ensformig at se på. Det er alligevel eksotisk at se vejskilte med pumaer og armadilloer.

Efter et par timers kørsel når vi destinationen. Vi har ikke reserveret tid, men er heldig at få plads efter ca. 45 min. Det går hurtigt, og vi får i den grad vind i håret. Vi er glade for de udleverede høreværn, for det larmer afsindigt, og der er en del airboats ude samtidig. Vi sejler rundt i lavt vand ad forskellige ruter i mangroven og ser ikke f.eks. alligatorer, men kun et par ibisfugle fra lang afstand. Vi har ikke tænkt os godt nok om ift. airboat, for egentlig er vi mest interesseret i at se dyreliv, men alt bliver jo skræmt væk af larmen… Der er dog en alligatorunge “på display” i en spand ved salgsstedet. Hm.

Vi har også håbet at se flamingoer i Everglades, men tiden er lidt fremskreden, og vi beslutter at køre mod hotellet i Key Largo, så dem får vi ikke at se. På vejen kommer vi forbi et par seminole-indianerlandsbyer, og uden for Everglades ser vi, at Florida også er et af USAs spisekammere med appelsinplantager, marker med ananas osv.

Hotel Marina del Mar Resort & Marina

Vi når Marina del Mar Resort & Marina i Key Largo ca. kl. 16. Key Largo er en af “the upper keys” og den største af øerne. Hotellet ligger dejligt ud til en marina, hvor vi kan sidde uden for og spise morgenmad – det er med i prisen. Igen får vi anvist et værelse på første sal. Størrelsen er fin, og det har udsigt ud til marinaen. Det er dog et mørkt værelse, køleskabet er meget lille, og der er ingen mikroovn. Badeværelset er lille og uden vindue.  Der er plads til et bord og stole uden for, og vi ser også nogle placeret rundt omkring ved andre værelser, men ikke ved vores. Vi flytter selv et cafébord og et par stole hen fra et værelse, hvor der ikke bor nogen.

Oplevelser i Key Largo

Man skal køre et stykke for at bade ved en strand, ironisk nok. Vi har indtryk af, at mange i stedet sejler ud og bader fra deres båd. I stedet bruger vi poolen, den største og bedste hidtil på turen.

Efter turen med airboat vil vi gerne lære mere om naturen i området. Vi kommer på en god tur med en meget vidende guide og i alt kun seks passagerer. Vi sejler gennem en kanal og ser derfor Key Largo fra begge sider. Vi ser forskellige fugle og varaner, men desværre dukker der ingen søkøer op. Igen lægger vi mærke til støtte til Trump med bannere og skilte foran husene. Selve sejlturen er behagelig og oplysende, som indledes med tydelig information om, at turen er en “science tour” med information om naturen og the keys, og at det ikke kan garanteres, at man ser søkøer mm. Alt det for at undgå dårlige anmeldelser på Trip Advisor.

Vi booker også en snorkeltur med Keys Diver. Da vi kommer ud til båden, får vi at vide, at der er bølger på ca. en halv meter på revet, hvor vi skal snorkle. Det tør vi ikke med Sigrid, og vi kan uden problemer aflyse og får pengene tilbage. I stedet tager vi med en “glasbottom boat” ud til revet. Her kan vi se revet gennem bunden af skibet. Vi bliver vippet lidt på vejen, og nogle mindre erfarne passagerer skriger, når bølgerne rammer. Sigrid er søstærk og griner bare. Vi ser en smule fisk, men vi kan se, at en hel del af revet er dødt.

Tæt ved hotellet ser vi en aften en lille gammeldags båd. Det viser sig at være den originale båd fra filmen African Queen med Humphrey Bogart og  Katharine Hepburn. Man kan leje en tur med den, men vi holder os dog til at se på den udefra.

Mad i Key Largo

To aftener spiser på vi Skippers Dockside lige ved siden af hotellet og med udsigt ud over marinaen. Sigrid får to små sliders serveret med burger i og intet andet, og så kan hun selv komme fyld i. Det bliver turens bedste burger, virkelig lækker, saftig og smagfuld. Dan og jeg deler en tallerken af forskellig slags fisk. Det meste er friurestegt, men det er også lækkert. Som ekstra krydderi ser vi hajer svømme rundt lige ud for restauranten.

Som dessert går vi hen på Subzero Icecream. Et specielt sted, hvor man selv kan sammensætte sin is, som fremstilles på stedet tilberedes over nitrogen. Det tager sin tid, smagen er gennemsnitlig, men det er sjovt at se, især for Sigrid.

Vi spiser også fast food på Wendy’s på hovedvejen. Dan synes, at deres burgere er bedre end MacDonald’s.  Jeg kan ikke smage forskel. Ellers får vi toast og cornflakes på hotelværelset til frokost.

Morgenmaden spiser vi på hotellet. Den består af plasticindpakket mad som bagels, muffins og cornflakes. Men det er alligevel dejligt med afveksling og især skønt at sidde udenfor, hvor der dog er mangel på siddepladser.

Vi kører mod Key West og glæder os til en flot køretur. I Key Largo fik vi at vide, at især the middle keys blev ramt hårdt af en kategori 5-orkan i efteråret 2017 og blæste alt væk på sin vej. Vi kan se, at der ikke er megen vegetation tilbage, der er tomme græsplæner, hvor der har været trailer parks, og det ser virkelig trist ud flere steder. Når man prøver at se udover det, er turen gennem the keys spektakulær, men ikke så smuk som forventet. Nogle keys består næsten kun af vej, der er ikke mange strande og ikke så meget at se på undtagen havet.

Men så er der broerne. Især 7 Mile Bridge er imponerende, og samtidig er det både trist og som at være med i en gammel film at se den gamle jernbanebro stå ramponeret ved siden af. Den blev ødelagt i en orkan for mange år siden og er aldrig genopbygget eller revet ned.

Vi stopper ved Robbie’s Marina, hvor man kan fodre store fisk. Vi har på forhånd grejet, at det er meget turistet, men tænker, at det vil være sjovt for Sigrid. Der er boder uden for, og man kan købe en spand fisk for ca. otte dollars. Kæmpestore fisk er klar til at springe op efter maden. Det er pelikanerne også, og vi finder hurtigt ud at, at dem skal man ikke for tæt på. De skyr ingen midler for at få fat i maden.

Key West er en flådeby lige nord for Havana, og tæt på byen flyver fem F18-fly lavt over os. Vi finder vores hotel, Fairfield Inn & Suites Key West, som ligger i udkanten af byen. Vi står ud af bilen og bliver mødt af en hønemor med sine kyllinger. Det undrer vi os over, indtil vi får forklaringen: Tidligere tog cigarrullere fra Cuba haner med til Key West og brugte dem til hanekamp. Da det blev forbudt, slap de hanerne løs. Nu lever de frit overalt i byen til morskab for turisterne og irritation for byens beboere.

Hotellet er dejligt, og vi får et lyst fint værelse med et dejligt stort badeværelse og køleskab, men ingen mikroovn. Poolen er fin med poolbar, og der er morgenmad med i prisen.

Oplevelser i Key West

Hjemmefra har vi bestilt “Dolphin Watch and Snorkel Tour” med Honest Eco. Det er dyrt, men så er der også kun seks passagerer med på turen, der varer fire timer i en miljøvenlig elektrisk ny og stor båd. En kvindelig kaptajn og hendes medhjælper tager imod, og vi sejler ud med masser af plads til alle passagerer. Vi deler oplevelsen med et ungt par fra Irland og en ung amerikansk mand med rødder i Bulgarien, meget hyggeligt. Først leder vi efter delfiner, og det lykkes at finde en flok på tre hanner. Begejstringen vil ingen ende tage, og vi nyder at se dem dukke op af vandet mange gange.

Vi sejler ud til revet og får udleveret snorkelgrej. Sigrid har ikke prøvet at snorkle før, men hun kan næsten ikke vente med at komme ud. Hun elsker vand, er god til at dykke og kan også svømme. Dan er en dygtig svømmer, mens jeg kan klare mig. Da vi først er i vandet, står det klart, at Dan må følge med Sigrid, for jeg kan ikke svømme hurtigt nok! Vandet er fem – seks meter dybt, og vi ser en del fisk, heriblandt rokker. Her er det er også tydeligt, at en del af revet er dødt. Helt anderledes og ikke så farverigt som hvad vi har set i Thailand. Vi snorkler i en times tid, og de andre er imponeret over Sigrid, der er som en fisk i vandet og helt frygtløs.

Der er frisk udskåret frugt, da vi kom op. Vi har nok aldrig smagt en bedre ananas. Melon og æbler er også gode, men ananassen er i særklasse. På vejen tilbage ser vi delfiner tæt på flådebasen, hvor man egentlig ikke må sejle tæt på. Det tager kaptajnen i stiv arm, og da hun bliver kontaktet over radioen af flådebasen og bliver spurgt om, hvad vi laver, svarer hun køligt! “Uuhh, watchin’ dolphins, what do you think!” Så ser kaptajnen, at der nærmer sig et uvejr, og vi sejler mod land. En skøn anbefalelsesværdig tur, der er alle pengene værd.

Dag 2 i Key West bruger vi i byen. Vi tager en shuttle bus fra hotellet ind til centrum. Først besøger vi Mel Fisher Maritime Museum og ser bjergede skatte fra det spanske skib Atocha, der sank i 1622. Museet er mindre, end vi forestiller os, og der er ikke så meget guld udstillet, men det er alligevel spændende.

Vi besøger det gamle Fort Zachary Taylor. Der er lidt udstillinger, så man kan få sig en forestilling om, hvordan det var at være soldat der i slutningen af 1800-tallet. Derfra går vi mod “The southernmost point in the USA” og passerer på vejen Hemingways hus og Harry S. Trumans “Little White House”. Ved havnen ligger et kæmpe Disney-krydstogtskib til kaj, og vi ser på høns og deres kyllinger. Da vi når til bøjen ved det sydligste sted, står folk i kø for at tage billeder ved den. Det vil vi ikke bruge tid på og tager i stedet en selfie fra en “forkert” vinkel og går igen.

På vej tilbage til centrum  er der et drag show i gang på Duval Street. Det er sjovt, og Sigrid stiller en masse spørgsmål, vi lige skal overveje, hvordan vi skal svare på… På forhånd har vi hørt, at Key West er meget turistet. Vi kan nu godt lide byen, som er den pæneste, vi besøger på turen. Måske synes vi så godt om den, fordi det også er en historisk by med pæne gamle huse. Nu er vi mætte af indtryk og tager tilbage på hotellet for at bade.

Mad i Key West

Den første aften efter vores snorkeltur driver et stort uvejr ind over byen med lyn, torden og tropisk regn. Vi kører alligevel til en nærliggende IHOP og får aftensmad. Det er en speciel oplevelse at sidde derinde, mens uvejret brager løs udenfor. Faktisk ret hyggeligt.

Næste dag anbefaler hotellet restaurant Hurricane Hole, hvor også lokale kommer. Den ligger ved en lille havn tæt på indfaldsvejen til Key West og i gåafstand fra hotellet. På ægte amerikansk vis kører vi selvfølgelig derover. Der er hyggeligt og en lille legeplads, og man sidder ved vandet. Sigrid afprøver legepladsen med det samme og leger med en australsk pige. Vi får rejsens bedste måltid, en omgang jambalaya og indbagte rejer. Stedet kan helt sikkert anbefales.

Morgenmaden på hotellet er rigtig god. Ingen plasticindpakket mad bortset fra marmelade osv. Flere forskellige slags brød, yoghurt, cereals, æg, bacon, og så kan vi bage friske vafler. Vi propper os.

Vi har en lang tur foran os til Miami fra Key West, fire til fem timer. Vi stopper ved den gamle jernbanebro, hvor vi kan soppe lidt i havet.

Da vi nærmer os Miami, kører vi et stykke tid i forstæderne. På et tidspunkt må Dan blokere bremserne, da en kvinde pludselig krydser tre vejbaner fra højre mod venstre lige ind foran os for at dreje til venstre. Gisp, det er vi ikke vant til. I centrum kommer vi forbi mange store krydstogtskibe, og pludselig rejser skyskraberne sig foran os på motorvejen, et imponerende syn. Vi når vores hotel i Miami Beach, men har svært ved at finde en lovlig parkeringsplads.

Hotel Catalina Miami Beach

Der er reserveret værelse til os på Dorcester Hotel and Suites, men da vi vil tjekke ind, får vi at vide, at vi er opgraderet til et andet hotel , som ligger på Collins Avenue, hovedvejen i Miami Beach. Mystisk eftersom reservationen er ni måneder gammel, og vi ikke er oplyst om ændringer, men vi er ikke rutinerede nok til at spørge om hvorfor eller protestere. Vi når det andet hotel, hvor man ikke kan parkere. Vi tjekker ind og får at vide, at parkering koster 40 dollars pr. nat. Ved siden af receptionen er en bar med høj musik, og vi får anvist det første værelse i stueplan lige ved receptionen og herretoiletterne.

Da vi træder ind i værelset, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde. Det er i hvert fald tydeligt, at det ikke er et familiehotel, og at værelset med sine hvide lave lædersenge og mini køleskab fyldt til randen med alkohol ikke er beregnet til en familie. Slet ikke en opgradering. Vi er mega skuffet og bliver meget generet af støjen fra baren. Vi beder om et andet værelse, men det kan ikke lade sig gøre. Vi spørger, hvorfor vi er ombooket, men det kan receptionen ikke svare på.

Dan googler hotellet og finder ud af, at det har været med i Floridas version af Jersey Shore, men at det sluttede, da personalet blev anklaget for voldtægt. Welcome to Miami med din niårige datter! Vi klager til rejsebureauet over ombookingen og prisen for parkering, men siger samtidig at vi bliver de to nætter på hotellet, for vi orker ikke at flytte os mere.

Oplevelser i Miami Beach

Sigrid vil gerne bade, og vi finder den lille pool på hotellets tag. Det er sjovt for Sigrid at bade sådan et sted med udsigt til højhusene. Til gengæld er der ikke sidde- eller liggepladser, de små “love nests” er reserveret eller optaget. Baren er åben og parat til at tage imod par, ikke så meget en mor med sit niårige barn. Jeg er ligeglad, og vi må få det bedste ud af det.

Vi går ned til stranden, hvor vi får et godt grin over et par modne veninder, der tager billeder af hinanden poserende i vandkanten med meget lidt tøj på. Vi lægger også mærke til skiltet med alt det, man ikke må have med til stranden som f.eks. skydevåben, stoffer osv.

Hotellet ligger trods alt i Miami Beach med de gamle art deco-bygninger, og vi går en lille tur, mest for at finde et sted at spise, men også for at få et indtryk af stedet. Vi føler os meget almindelige og provinsielle, da vi ser den ene silikone- og botoxpumpede kvinde efter den anden, en mand der meget affekteret filmer sig selv på gaden, en 18-årig smuk pige i selskab med en tresårig mand spankulerer ud fra et luksushotel.

Vi vil gerne give shopping en chance mere, men dropper det, da de store shopping malls ligger langt fra hotellet. Vi vil ikke køre gennem byen dertil, eller betale de astronomiske beløb, som hotellet forlanger for en shuttle bus dertil. I stedet går vi til det lokale udendørs mall Lincoln Road Mall. Vi finder dog ikke noget, heller ikke Miami Dolphins-grej til min bror. Midt på mall’et er en fitnessgruppe i gang med at træne. Vi har aldrig set en mere fit træner, og det er store kontraster fra den ekstreme fedme vi så i Universal.

Til hvert hotelværelse er der to gratis liggestole på stranden. Vi får udleveret håndklæder og går derned. Vi får anvist et par liggestole, men parasol skal man betale for. Dan og Sigrid tager en tur i vandet, men det bliver en kort tur ved stranden. I stedet går vi ind mod Miami. Der ser vi almindelige boliger, og vi styrer efter en park, hvor der skulle være en legeplads. Det er faktisk spændende at se lidt mere af det normale liv, og vi har en hyggelig tur til parken, hvor Sigrid leger et stykke tid. Vi bruger også tid på at se på et egern i et stort træ.

Den sidste dag skal vi først flyve ved 17-tiden, og egentlig har vi tid til at se mere af byen. Men vi har fået nok af Miami og er klar til at komme hjem. Vi undrer os over, at vi ikke havde fået rejsebureauet til at ændre opholdet i Miami til noget andet, når vi på forhånd havde tænkt, at det ikke var noget for os. Det skriver vi os bag øret til en anden gang.

Så vi kører tidligt til lufthavnen og får afleveret bilen uden problemer. Vi tjekker ind og har god tid til at spise frokost og venter bare på at komme hjem fra en ferie, som har haft nogle dejlige højdepunkter, men også har været væsentlig anderledes end forventet.

Mad i Miami Beach

Efter at have gået lidt op og ned af Collins Avenue, ender vi med at spise lige ved siden af hotellet, hvor der ligger en restaurant med bl.a. italiensk mad. Sigrid får spaghetti og meatballs, og Dan og jeg får burger nr. 117. Sigrid er godt tilfreds, og vores mad er også ok uden at være prangende.