Vi har en lang tur foran os til Miami fra Key West, fire til fem timer. Vi stopper ved den gamle jernbanebro, hvor vi kan soppe lidt i havet.
Da vi nærmer os Miami, kører vi et stykke tid i forstæderne. På et tidspunkt må Dan blokere bremserne, da en kvinde pludselig krydser tre vejbaner fra højre mod venstre lige ind foran os for at dreje til venstre. Gisp, det er vi ikke vant til. I centrum kommer vi forbi mange store krydstogtskibe, og pludselig rejser skyskraberne sig foran os på motorvejen, et imponerende syn. Vi når vores hotel i Miami Beach, men har svært ved at finde en lovlig parkeringsplads.
Hotel Catalina Miami Beach
Der er reserveret værelse til os på Dorcester Hotel and Suites, men da vi vil tjekke ind, får vi at vide, at vi er opgraderet til et andet hotel , som ligger på Collins Avenue, hovedvejen i Miami Beach. Mystisk eftersom reservationen er ni måneder gammel, og vi ikke er oplyst om ændringer, men vi er ikke rutinerede nok til at spørge om hvorfor eller protestere. Vi når det andet hotel, hvor man ikke kan parkere. Vi tjekker ind og får at vide, at parkering koster 40 dollars pr. nat. Ved siden af receptionen er en bar med høj musik, og vi får anvist det første værelse i stueplan lige ved receptionen og herretoiletterne.
Da vi træder ind i værelset, ved vi ikke, om vi skal grine eller græde. Det er i hvert fald tydeligt, at det ikke er et familiehotel, og at værelset med sine hvide lave lædersenge og mini køleskab fyldt til randen med alkohol ikke er beregnet til en familie. Slet ikke en opgradering. Vi er mega skuffet og bliver meget generet af støjen fra baren. Vi beder om et andet værelse, men det kan ikke lade sig gøre. Vi spørger, hvorfor vi er ombooket, men det kan receptionen ikke svare på.
Dan googler hotellet og finder ud af, at det har været med i Floridas version af Jersey Shore, men at det sluttede, da personalet blev anklaget for voldtægt. Welcome to Miami med din niårige datter! Vi klager til rejsebureauet over ombookingen og prisen for parkering, men siger samtidig at vi bliver de to nætter på hotellet, for vi orker ikke at flytte os mere.
Oplevelser i Miami Beach
Sigrid vil gerne bade, og vi finder den lille pool på hotellets tag. Det er sjovt for Sigrid at bade sådan et sted med udsigt til højhusene. Til gengæld er der ikke sidde- eller liggepladser, de små “love nests” er reserveret eller optaget. Baren er åben og parat til at tage imod par, ikke så meget en mor med sit niårige barn. Jeg er ligeglad, og vi må få det bedste ud af det.
Vi går ned til stranden, hvor vi får et godt grin over et par modne veninder, der tager billeder af hinanden poserende i vandkanten med meget lidt tøj på. Vi lægger også mærke til skiltet med alt det, man ikke må have med til stranden som f.eks. skydevåben, stoffer osv.
Hotellet ligger trods alt i Miami Beach med de gamle art deco-bygninger, og vi går en lille tur, mest for at finde et sted at spise, men også for at få et indtryk af stedet. Vi føler os meget almindelige og provinsielle, da vi ser den ene silikone- og botoxpumpede kvinde efter den anden, en mand der meget affekteret filmer sig selv på gaden, en 18-årig smuk pige i selskab med en tresårig mand spankulerer ud fra et luksushotel.
Vi vil gerne give shopping en chance mere, men dropper det, da de store shopping malls ligger langt fra hotellet. Vi vil ikke køre gennem byen dertil, eller betale de astronomiske beløb, som hotellet forlanger for en shuttle bus dertil. I stedet går vi til det lokale udendørs mall Lincoln Road Mall. Vi finder dog ikke noget, heller ikke Miami Dolphins-grej til min bror. Midt på mall’et er en fitnessgruppe i gang med at træne. Vi har aldrig set en mere fit træner, og det er store kontraster fra den ekstreme fedme vi så i Universal.
Til hvert hotelværelse er der to gratis liggestole på stranden. Vi får udleveret håndklæder og går derned. Vi får anvist et par liggestole, men parasol skal man betale for. Dan og Sigrid tager en tur i vandet, men det bliver en kort tur ved stranden. I stedet går vi ind mod Miami. Der ser vi almindelige boliger, og vi styrer efter en park, hvor der skulle være en legeplads. Det er faktisk spændende at se lidt mere af det normale liv, og vi har en hyggelig tur til parken, hvor Sigrid leger et stykke tid. Vi bruger også tid på at se på et egern i et stort træ.
Den sidste dag skal vi først flyve ved 17-tiden, og egentlig har vi tid til at se mere af byen. Men vi har fået nok af Miami og er klar til at komme hjem. Vi undrer os over, at vi ikke havde fået rejsebureauet til at ændre opholdet i Miami til noget andet, når vi på forhånd havde tænkt, at det ikke var noget for os. Det skriver vi os bag øret til en anden gang.
Så vi kører tidligt til lufthavnen og får afleveret bilen uden problemer. Vi tjekker ind og har god tid til at spise frokost og venter bare på at komme hjem fra en ferie, som har haft nogle dejlige højdepunkter, men også har været væsentlig anderledes end forventet.
Mad i Miami Beach
Efter at have gået lidt op og ned af Collins Avenue, ender vi med at spise lige ved siden af hotellet, hvor der ligger en restaurant med bl.a. italiensk mad. Sigrid får spaghetti og meatballs, og Dan og jeg får burger nr. 117. Sigrid er godt tilfreds, og vores mad er også ok uden at være prangende.